Kropsfest er en kropspolitisk festival, der løber af stablen for første gang 26. – 28. august 2016 på en naturskøn plads tæt ved Ballerup.
Vi ønsker at skabe en festival hvor det gode forhold til kroppen kommer i fokus på forskellige måder – man kunne nævne bodypaint, gipsafstøbninger, sauna og yoga som nogle mere fysiske manifestationer og paneldebatter, oplæg og basisgruppediskussioner som det mere tænkte inden for kropspositivitet og kropspolitik.
Kropsfest bliver et sted hvor påklædning er valgfrit, man kan altså være så på- eller afklædt som man har lyst til, og vi ønsker at gøre det til et rum hvor der er plads til alle. Man skulle gerne gå herfra med en god følelse, en udvidet horisont, ny kærlighed til sin krop og et løftet sind

– Og her kommer du måske ind i billedet!
Vi er ved at planlægge hvad der skal ske på festivalen og vil meget gerne høre fra dig hvis du har et oplæg om criptheory / en teatertrup der kun bruger kroppe som rekvisitter/ et band der spiller musik der handler om at være nøgen / en film om at tage tøj på/… Du ved, en herre fed idé der på den ene eller anden måde har med krop og kropskultur at gøre, som du tænker passer lige ind i Kropsfest!

Send os en gerne en besked her på siden.